Nu har du fået styr på tracking og dermed det rette fundament, for at vurdere om Google AdWords er en god forretning, og ikke som dem der kommer med påstande på baggrund af gisninger.
Vi skynder os derfor videre. Derhen hvor det bliver rigtig sjovt.
Er du klar til det? - Selvfølgelig er du det, for du skal have SUCCES på Google AdWords!
Det er et af de vigtigste og formentlig også det sværeste spørgsmål at besvare, men lige her får du et godt udgangspunkt for at komme godt fra start.
Skulle du have en Adwords konto fyldt med søgeord, så læs videre alligevel, for til sidst i dette afsnit kommer der et råd til, hvordan du løbende udvider din søgeord database.
Du skal til at fylde din konto med søgeord, for det er de søgeord, der bestemmer ved hvilke søgning, du kommer frem.
Det er altså nu du skal være skarp.
Mange kommer rigtig godt fra start i brainstormen, omkring hvad deres potentielle kunder søger på, men når de rammer 20 søgeord, stopper blyanten på magisk, og irriterende, vis at stoppe med at skrive søgeord.
Skulle dette ske for dig, så tøv ej, for vi sidder der også, selvom vi har bygget rigtig mange AdWords konti, og vi kommer alligevel i mål, så det kan du også!
Værktøjer. Det er lige præcis hvad du mangler, når nu din blyant modarbejder dig.
Nu får du, ikke bare et, men to værktøjer, som du kan bruge til at komme den irriterende blyant til livs. Og hvem vil i øvrigt ikke hellere bruge et værktøj end en blyant? En gravemaskine er jo også væsentlig sjovere end en gammeldags skovl.
Google har været så rare ved alle annoncører, at de har lavet et værktøj der hedder søgeordsplanlægning. Godt navn, ikke?
Denne funktion finder du inde i din Google AdWords konto, ved at klikke på værktøjer (tools). Nu fører du markøren ned ad drop downen, og klikker på søgeordsplanlægning.
Nu får du bl.a. nedenstående at se, og her klikker du på “søg efter nye søgeord ved hjælp af en sætning, et website eller kategori”
Når du klikker der åbner der sig en ny verden af muligheder.
Her indsætter du de ord, som du tænker kunne være relevante for dig.
Det kunne f.eks være “spisebordsstol i træ”.
Så! Med et trylleslag har du lige lært at bruge et værdifuldt værktøj i Google AdWords.
Fedt, ikke?
Men som skrevet ville du blive introduceret til to værktøjer.
Et værktøj vi selv bruger flittigt, bl.a. til at finde nye søgeord, er Ahrefs.
Det kan rigtig mange ting, og det koster derfor også at bruge det. Deres priser ligger fra 99$ om måneden.
Nu har du fundet en masse god søgeord - GODT GÅET!
Men nu må du for guds skyld ikke begynde at hvile på laurbærrene, for selvom jeg er ked af at sige det, så har du ikke alle de søgeord, som folk vil søge på.
Du har “kun” et godt fundament,
Nu går byggeprocessen rigtig i gang, for nu skal du til at lægge mursten.
Løbende søger folk efter lige præcis dét, som du kan tilbyde.
Folk søger desværre ikke altid på det oplagte, men det har Google også et værktøj til, som du bør gøre flittigt brug af. Det gør vi i hvert fald.
Søgeterms rapport (searchtermreport).
Det er en rapport fyldt med guf til dig.
Den har samlet alle søgninger, som du er blevet fundet på, og dermed fyldt med en masse søgeord til dig.
Du finder den ved at klikke på fanen søgeord og derefter søgetermer.
Derefter er det bare at give den gas!