BILLIGERE KLIK PÅ FACEBOOK
Kasper Sponholtz
Head of Social Media
Kategori
SoMe
Hjem » BILLIGERE KLIK PÅ FACEBOOK
For at forstå overskriften, er det vigtigt, du ved og forstår, hvad Facebooks relevansscore er.
Du har måske hørt om Google kvalitetsscore? Det er i bund og grund det samme på Facebook. Hvis du ikke har hørt om Facebooks relevansscore, eller ikke forstår den, så kommer der lige en kort forklaring herunder.
Hvordan fungerer Facebooks annonceringsplatform?
Annoncer får en relevansscore på mellem 1 og 10, hvor 10 er den højeste. Resultatet opdateres, når folk interagerer, og giver feedback på annoncen.
Relevansscoren beregnes ud fra den positive og negative feedback, som Facebook forventer, en annonce modtager fra den målgruppen, du har valgt.
Jo flere positive interaktioner, Facebook forventer at en annonce modtager, jo højere er annoncens relevansscore. (Positive indikatorer varierer afhængigt af annoncens mål, men kan omfatte videovisninger, konverteringer, klik osv.)
Jo flere gange Facebook forventer, folk gemmer eller rapporterer en annonce, jo dårligere bliver resultatet.
Annoncer med garanteret levering – som dem, der købes gennem rækkevidde og hyppighed – påvirkes ikke af relevansscore. Relevansscore har en mindre indflydelse på omkostninger og levering i brand awareness campaigns, da disse annoncer er optimeret til at nå folk frem for at køre en specifik handling som installationer.
Hvorfor relevansscoren er vigtig
Forståelse af relevansscore hjælper annoncører på nogle få vigtige måder:
Relevansscoren kan hjælpe dig med at sænke omkostningerne ved at nå ud til folk. Det fungerer ret simpelt – jo højere en annonces relevansscore er, jo mindre koster den at blive leveret. Dette skyldes, at Facebooks annonce leveringssystem er designet til at vise det rigtige indhold til de rigtige personer, og en høj relevansscore ses af systemet som et positivt signal. Det forholder sig omvendt, hvis du får en lavere relevansscore, hvor det bliver dyrere at komme ud til folk.
Det skal dog siges, at selvom man har en høj relevansscore, er det ikke en garanti for at ens annonce bliver vist til folk, da det ikke er den eneste faktor, Facebook lægger vægt på. Som I kan læse i vores tidligere indlæg, så har det også noget at gøre med den måde du byder på.
5 tips til hvordan du kan forbedre dine annoncers relevansscore
1. A/B test på billeder
Billeder er dét, der gør Facebook levende og spændende at kigge på – og billeder er også det, som fylder klart mest i dine annoncer. Det er også derfor, vi A/B tester vores billeder, da det er det vigtiste i annoncerne.
Her er nogle af de ting, jeg synes, du kan prøve at teste i dine billeder på Facebook:
- Brug mennesker på billederne (Mennesker er bedre til huske ansigter end produkter)
- Brug forskellige baggrundsfarver som skiller sig ud blandt andet indhold på FB.
- Brug tekst i billedet med en skarp CTA som har contrast farver til resten af billedet.
- Brug dit logo.
2. Målretning
En skarp og præcis målretning kan medføre en bedre relevansscore, hvorimod en upræcis målretning kan medføre det modsatte. Så det er vigtigt, at man får testet sin målgrupper af og finder ud af, hvilke målgrupper der er relevante for din forretning.
Det er derfor vigtigt, at du fra start, når du begynder at annoncer på Facebook, får testet af, hvad der virker.
Derfor foreslår vi, at du begynder at opbygge din konto med en granulær struktur, når du starter.
Det vil sige, at du “byder” på 1 målgruppe ad gangen i dine annoncesæt.
Du er ikke den eneste virksomhed, som byder på specifikke målgrupper, og du er derfor nødt til at finde ud af, om du er villig til at betale dét, som det koster at byde på målgruppen.
Med den granulære struktur, hvor du har 1 målgruppe i hvert annoncesæt, vil du hurtigt være i stand til at udelukke visse målgrupper. Derudover kan du byde de målgrupper op, som har en højere relevansscore, fordi de er mere præcise.
3. Call to action
Facebook har været så venlige at tilføje Call to Action knapper, som kan indeholde ord, der frister modtageren til at foretage en specifik handling, du ønsker de skal gøre. Dette kan f.eks. være ord/sætninger som:
- Læs mere
- Køb nu
- Tilmeld dig
- Se mere
Jo mere præcis din CTA knap er i forhold til, hvad du ønsker, folk skal gøre, jo større er sandsynligheden for, at folk tager action.
4. Tekst
Når man opretter en annonce, er det vigtigt, at teksten du skriver, er præcis og skarpt skrevet, så læseren på Facebook får lyst til at interagere med dit opslag. Dette er kun blevet vigtigere efter Facebooks seneste opdatering, hvor content der ikke er relevant, bliver straffet hårdere end tidligere.
Så når du skriver tekst til dine annoncer, er det vigtigt, at det er noget din målgruppe kan relatere til – samt noget de har lyst til at dele/kommentere med andre.
Jo mere folk interagere med din annonce, desto bedre rater Facebook din annonce, og giver dig en højere relevansscore. Så det handler om, at være fokuseret, når du skriver dine annoncetekster.
Jeg bruger stadig de 6 tips fra Robert Cialdini’s “Influence: The Psychology of Persuasion”, når jeg skriver tekster. Selvom bogen blev skrevet i 1984, holder de 6 princer stadig den dag i dag.
Så husk at tjekke om du har brugt mindst 1 af disse, når du skal skriver dine annoncer i fremtiden.
- Reciprocity
- Commitment & Consistency
- Social Proof
- Authority
- Liking
- Scarcity
5. Video
Du har sikkert hørt det rigtig mange gange før. Men husk at gøre brug af video på Facebook. Statistikker viser nemlig, at det netop er online video, som, i marketing-sammenhænge, rykker på Facebook – hvilket Facebook også selv har tilkendegivet. Jo højere en video rater, jo højere er interaktionen omkring videoen også, og derfor får videoannoncering også typisk en højere relevansscore end billeder.
Men ligesom hvis du bruger billeder, er det også vigtigt, at du tester dine videoer, så de står så skarpt som muligt.
Konklusion
Som du kan læse dig til, er det yderst vigtigt, at du fokuserer og forstår relevansscoren. Ligeledes er det vigtigt, at holde øje med den, når du sætter gang i nye annoncer.
Hvis dine annoncer ikke performer, som du ønsker, foreslår jeg, at du starter med at kigge på en af følgende punkter:
- Billede
- Målgruppe
- CTA
- Tekst
- Video
Ved at kigge på en af disse punkter vil du helt sikkert kunne finde noget, du kan forbedre på din annonce.
BONUS TIP: Test kun på enkelte ting ad gangen da du ellers ikke ved, hvad der får scoren til at stige.
Jeg håber, du er blevet klogere af at læse med.