Denne case tager udgangspunkt i vores længerevarende samarbejde med Pharma Cosmetics, som har brandet Vitacreme B12. Vi hjælper dem indenfor e-mail marketing, og har været med til, at gøre e-mail marketing til en bærende salgskanal for virksomheden.
Med en strategi der involverer lead-indsamling, en automatiseret velkomst-serie og løbende kampagne-udsendelser, er e-mail marketing blevet en stærk og pålidelig salgskanal, der hver måned giver virksomheden et højt afkast.
Vitacreme.dk får førstegangskøb på e-mail, men der hvor deres e-mail markedsføring virkelig kommer til sin ret, er i processen der gør købere til tilbagevendende og loyale kunder.
Pharma Cosmetics brand Vitacreme B12 er en serie af hudplejeprodukter med vitamin B12. Med en klinisk dokumenteret effekt, som er certificeret af Swiss Vitamin Institute, har de til formål at give mennesker i alle aldre end pænere og sundere hud, samt at afhjælpe diverse hudproblemer.
Udover at levere produkter som kunderne elsker fra første gang de prøver dem, har virksomheden også stor fokus på den gode kundeoplevelse, hvor man som kunde modtager små gaver og en personlig hilsen med sin ordre.
INDSAMLING AF LEADS
Til at samle e-mail-adresser ind løbende, er der opsat en pop-up på hjemmesiden, som i over et år har ligget mellem 12-18% i konverteringsrate. Popuppens incitament er en løbende konkurrence hver eneste måned om produkter til en samlet værdi af 2.609 kr., som man deltager i, så længe man er tilmeldt nyhedsbrevet.
VELKOMST-AUTOMATISERING
Når en ny person tilmelder sig nyhedsbrevet, modtager denne straks en velkomstmail, som bekræfter at de er med i den månedlige konkurrence, så længe de forbliver tilmeldte til nyhedsbrevet.
Efterfølgende følger en serie af yderligere 7 mails, som sendes ud over en periode af 60 dage. Disse mails har til formål at opbygge en relation til den nye tilmeldte, skabe troværdighed omkring produktet og dets virkning, og i sidste ende salg.
De i alt 8 mails er gennem perioden løbende blevet optimerede, og der er sat et stort fokus på social proof via testimonials fra kunder og eksperter, da dette har haft en høj effekt hos målgruppen – også på andre markedsføringskanaler.
Efter de første 6 mails, som har stort fokus på relation og troværdighed, fokuseres der i de sidste to mails mere på at få salg. Dette gøres blandt andet ved at fremhæve webshoppens USP’er som f.eks. den hurtige og gratis fragt, som er essentielt når læseren er blevet lun på produktet.
AD HOC KAMPAGNER
Velkomst-automatiseringen sender automatisk 8 mails over en periode til den nye tilmeldte, der sikrer at de bliver taget godt imod fra start, og opbygger en relation til produktet og virksomheden – men hvad sker der så, efter forløbet med de 8 mails er afsluttet?
Da Vitacreme er produkter man bruger på enten daglig eller ugentlig basis, hvorefter man løber tør og skal bruge nye forsyninger, er det særligt vigtigt, at de løbende kommunikerer til deres subscribers direkte i indbakken. Til det formål sender Vitacreme.dk 2 ‘ad hoc’-mails ud til deres kunder hver eneste uge.
Der er løbende en variation i indholdet af de mails der sendes ud, således at der både er mails med salgsfokus og mails der har fokus på relations- og troværdigheds-opbyggelse.
VIRKEMIDLER
For at skabe troværdighed omkring produktet og dets virkning lægges der stor vægt på brugen af social proof, altså brugen af andre kunders anbefalinger af produktet. Dette gøres både gennem skriftlige anmeldelser og videoer.
Vi formoder at en stor faktor i Vitacreme.dk succesfulde markedsføring skyldes, at vi i Adtimize selv producerer content for brandet Vitacreme, som bruges på tværs af de forskellige markedsføringskanaler. Vi producerer både billed- og videomateriale for virksomheden, som løbende anvendes i markedsføringen.
RESULTATER
Resultaterne er blandt andet en gennemsnitlig ROI på 30-40 hver måned, og en støt-stigende omsætning fra e-mail, i takt med at email-databasen løbende udvides.
Det betyder, at e-mail marketing er blevet Vitacreme.dks mest pålidelige salgskanal, hvor ca. 20% af den digitalt sporbare omsætning hver måned kommer fra e-mail marketing. Det er samtidig blevet en kanal der sørger for, at førstegangskøbere kommer igen, og at de opbygger loyalitet til produktet og brandet.
Om os
Adtimize er et internationalt markedføringsbureau med hovedsæde i København.
I dag udgør vores “familie” over 30 passionerede eksperter i onlinemarketing
© 2019 Adtimize ApS. All Rights Reserved. – Center Boulevard 5, Bella Center/CIFF B4-215, 2300 København S