fbpx

Disse fejl kan ødelægge dine profitable Facebook-kampagner, uden du ved det ...

Portræt-Kasper_01

Kasper Sponholtz

Head of Social Media

Kategori

SoMe

Måske har du opsat nogle kampagner, der potentielt set kunne være rigtig gode for din forretning … MEN de opnår aldrig deres fulde potentiale, fordi de ofte bliver genstartet i læringsfasen.

Dvs. at du snyder dig selv for en bedre ROAS og bedre resultater!

I dette blogindlæg finder du ud af, hvordan læringsfasen fungerer, og hvordan dine kampagner kan opnå deres fulde potentiale, ved hjælp af dokumenterede tiltag!

Det betyder altså, at når du har læst dette blogindlæg, kan du:

  • Forbedre dine resultater markant.
  • Vide hvor, og hvornår du skal foretage ændringer i dine kampagner.
  • Undgå fejl der ødelægger din performance.

Okay, jamen hvordan fungerer læringsfasen så?

Well …

Læringsfasen fungerer på samme måde, som når du skal lære at cykle – det lyder måske lidt skørt, men lad mig forklare.

I starten er det virkelig svært, og du kommer først rigtigt op på sadlen efter mange forsøg. Hen ad vejen bliver du bedre, og senere så selvsikker, at du sætter farten op! Når du til sidst er ude af “læringsfasen”, kan du stabilt sætte dig op på cyklen og køre en tur.

Når du laver nye kampagner på Facebook, fungerer det på præcis samme måde. I starten vil Facebook forsøge at vise dine annoncer hist og her, indtil de har indsamlet nok data til at forstå, hvem der faktisk er interesseret i dit indhold. Men hen af vejen bliver Facebook bedre og bedre til at forstå, lige indtil du har opnået omkring 50 konverteringer indenfor 7 dage, og læringsfasen slutter. Herefter vil din kampagne køre mere stabilt og levere langt bedre resultater.

 

Det er derfor vigtigt, at du ikke genstarter læringsfasen, så hele processen skal ske en gang til …

DU kan undgå at genstarte læringsfasen ved IKKE at ...

Det skal jeg sige dig.

… lave det som Facebook anser som værende “væsentlige ændringer”. Enhver ændring af disse, vil Facebook nemlig altid anse som værende “væsentlige”:

  • Ændring i målretningen, annonceindholdet eller optimeringshændelse.
  • Tilføjelse af en ny annonce i dit annoncesæt.
  • Hvis du starter din annonce igen, efter 7 dages pause.
  • Ændring af budstrategien.

Så tænker du måske … er der slet ikke nogen ting, jeg må ændre på?

Jo, det kan du lige tro, at der er.

Der er få ting, du kan gøre, som ikke genstarter læringsfasen, så længe ændringen ikke er væsentlig

  • Beløbet for annoncesættets forbrugsgrænse
  • Beløbet for budkontrol, priskontrol eller annonceafkast
  • Budgetbeløb

Men hvilke ændringer er væsentlige? Facebook giver ikke nogen direkte oplysninger på, hvilken procentvis ændring, der gør forskellen …. dog har vi erfaringer med, at ændringer der ikke overstiger 20%, ikke genstarter læringsfasen. Derfor vil jeg helt klart foreslå, at enhver ændring, der ikke haster, udskydes til et senere tidspunkt. På den måde vil du kunne foretage flere ændringer på samme tid.

Hvor lang tid tror du, din annoncekonto befinder sig i læringsfasen?

Det kan du finde ud af ved at gå ind under “kontooversigt”. Her kan du se, hvor mange penge du har brugt på henholdsvis: læring, begrænset læring og samlet beløb de seneste 14 dage.

Hvis du tager et kig på mit eksempel nedenfor:

Så kan du se, at der er blevet brugt:

  • Læring: 892,93 kr.
  • Læring begrænset: 23,09 kr.
  • Samlet beløb: 3300 kr.

Det betyder altså, at annoncekontoen har brugt i alt 28% af budgettet i læringsfasen!

Er det så godt eller dårligt?

Ifølge Facebook, så har annoncører med et forbrug på 20% i læringsfasen, 17% flere konverteringer end annoncører, der bruger 80% af tiden i læringsfasen. Det betyder altså alt andet lige, at du kan skabe HELE 17% flere køb, ved at lade dine kampagner komme ud af læringsfasen:

Derfor er det meget essentielt, at du husker …

At foretage dig så få unødvendige ændringer i dine kampagner som muligt, og i stedet foretage mange ændringer på én gang. At give dine kampagner en chance for at komme ud af læringsfasen, og se deres fulde potentiale. At følge mine 4 bonus-tips!

Mine 4 bedste (bonus) tips til DIG:

  • Øg dit budget gradvist med maksimalt 20% hver dag – i stedet for at øge dit budget fra fx. 50 kr. til 100 kr.
  • Opsæt kun kampagner med en målsætning om konverteringer, som du forventer at få over 50 af indenfor 7 dage. Du kan fx. skifte din konverteringshændelse fra køb til “tilføj til kurv”.
  • Du må ikke have et for lille budget, hvis du har et ønske om at opnå 50 konverteringer indenfor 7 dage.
  • Undgå en for lille målgruppe, da det typisk vil forringe Facebooks læringsfase.

Læs flere indlæg her under