fbpx

ET HEATMAP SIGER MERE END TUSIND ORD

Background-MichaelK_01

Michael Kirkegaard

SEO Specialist

Kategori

SEO

Er du en af de tusindvis af webshop eller hjemmeside ejere, der selv menes at have verdens bedste hjemmeside? Så tro om igen – et heatmap skal nemlig nok modsige din påstand!

Det kan være nemt for dig at stirre dig “blind” på din hjemmeside, fordi at du selv dagligt interagere med siden, og derfor ved præcist hvor du skal kigge efter for at finde specfikke produkter eller informationer.

I dette blog opslag vil jeg vise dig mulighederne med et heatmap, og hvordan du dermed kan få et større indblik i dine besøgendes adfærd.

Essensen af et heatmap

Kort fortalt, så er et heatmap et værktøj, der kan synliggøre hvordan dine besøgende interagere på din side, ved at give dig et varmekort over deres bevægelsesmønstre. Et heatmap er et super effektivt værktøj, fordi at det kan kaste lys over over problematikker, som du ikke selv er opmærksom på ved dine landingssider.

De tre heatmap funktioner

Klik og taps:

Denne funktion viser hvor de besøgende klikker med deres musemarkør på desktop enheder, og viser ligeledes hvor folk tapper med deres fingre på mobil eller tablet enheder.

Bevægelse med musen:

Bevægelsesfunktionen kan man kun få et overblik over på desktop. Helt konkret så viser denne funktion, hvor de besøgende bevæger deres mus rundt på skærmen, hvilket giver en god indikation på hvor vedkommende kigger henne på siden.

Scroll:

Scrollfunktionen kan give et indblik i hvor langt ned på siden dine besøgende kommer. Du kan nemt se hvor stor en procentdel af dine besøgende, der f.eks. kun er nået til midt på siden eller helt til bunden.

Kom godt fra start med Hotjar

Der findes mange forskellige programmer som f.eks. Mouseflow og Hotjar til opsætning af heatmaps. Begge programmer har en gratis version, som du kan anvende, men du vil selvfølgelig få mest ud af de betalte versioner. Gratis versionen burde række, hvis du har et mindre foretagende eller er en ny opstartet webshop.

Jeg anbefaler Hotjar, da de har flere andre værktøjer udover heatmap forbundet i deres løsninger. I Hotjar kan du endvidere segmentere i enheder, så hvis du vil se et specifikt heatmap for mobil eller tablet, så er det også en mulighed.

Start med de vigtigste sider

Du kan som udgangspunkt kigge dine nøgletal igennem i Google Analytics, for at finde landingssider, der kunne være værd at undersøge nærmere med heatmaps.

Her kan du f.eks. kigge efter sider med:

  • Lav konverteringsrate
  • Kort besøgstid
  • Høj afvisningsprocent (bouncerate)

Ellers er det altid en god idé at opsætte heatmaps på de vigtigste sider på din hjemmeside, som eksempelvis forside, kategoriside, produktside, kurv og dit checkout flow.

Disse problem kan et heatmap afsløre

Som du nok finder ud af er det faktisk relativt nemt, at opsætte et heatmap, men det der faktisk kræver en indsats, er at analysere den statistik man får præsenteret. Jeg gennemgår her de tre problemer, som jeg oftest ser på en landingsside:

Problem: distraheringer

Distraheringer på siden kan være et kritisk problem, hvis der er elementer som stjæler opmærksomhed fra dine besøgende, og på den måde fjerner vedkommendes fokus fra den handling, som du reelt set ønsker, at de skal udføre. En god tommefingerregel er derfor, at have få eller måske kun en enkelt call-to-action, hvor landingssiden skal være designet til at synliggøre den primære CTA. Se fx et eksempel på interessekonflikt herunder:

Problem: sider med en falsk bund

Et af de problemer jeg oftest ser med hjemmesider er, at de er designet på en måde, så de besøgende har svært ved at gennemskue, hvor langt nede siden stopper med at have indhold. Man kalder det for en “falsk bund”, hvis eksempelvis en landingsside har et billede, som dækker den øverste del af skærmen, og man derfor kan være i tvivl om, hvorvidt siden forsætter længere nede.

Se eksempel på falsk bund herunder, hvor næsten 30 % af de besøgende bliver tabt.

Problem: det vigtigste indhold kommer for langt nede

Et problem der typisk opstår er, at man har ens vigtigste call-to-actions for langt nede på landingssiden. I mange tilfælde vælger man dette, fordi at man gerne vil starte med at opbygge værdi, der kan få den besøgende til at gennemføre en handling.

Skal man have en salgsvurdering af en ejendomsmægler, så har man måske allerede taget beslutningen pga. tidligere påvirkninger (annoncer, TV osv.). Derfor kan den besøgende allerede være klar til at udfylde en kontaktformular, så snart de lander på siden, hvilket kan skabe et problem, hvis call-to-action er i bunden af siden.

På en af vores landingssider hos Adtimize mistede vi ca. 50 % af de besøgende i bunden, hvor kontaktformularen var placeret. Vores løsning var derfor at placere en formular i både toppen og bunden, så man kan eksponere dem, der er klar til at konvertere, men også dem der kræver værdiskabelse først.

Få det maksimale ud af die heatmaps

Udover heatmaps har Hotjar et bruger survey værktøj, som du kan udnytte til at få endnu mere ud af din brugeradfærdsanalyse.

Et heatmap kan uden tvivl fortæller rigtig meget om, hvordan de besøgende bruger din hjemmeside, men den fortæller desværre intet om, hvordan dine besøgende tænker. Derfor er det vigtigt også, at kombinere dine heatmaps med bruger surveys på de pågældende sider. Hvis der er mange som forlader en landingsside, som har en kort besøgelsestid, så kan det nogle gange være svært at gennemskue hvorfor igennem et heatmap. Hvis du derfor kombinerer de to værktøjer, så kan du få et rigtigt godt indblik i sine optimeringsmuligheder.

Læs flere indlæg her under