Googles vision for fremtiden

Rasmus Klargaard
Head of SEM
Kategori
Google Ads
Hjem » Googles vision for fremtiden
Onsdag. I går. 14/10/20. Ikke en dag, jeg havde særlige forventninger til. Google havde nemlig ikke givet udtryk for, at de arbejdede på et nyt Google Analytics interface. Men det blev unægteligt et faktum at de lancerede Google Analytics 4 i går – og gjorde den tilgængelig for alle med det samme.
Men hvorfor er det så interessant?
Det er det, fordi den nye Analytics ejendoms-type inkluderer Artificial Intelligence (AI) i langt højere grad end i forrige versioner, hvor der udelukkende var tale om machinelearning. Deraf giver det mulighed for at få indsigt i tingene – Inden de sker. Derudover kan du få en dybere integration med Google Ads, Cross-device sporing og en mere granulær datakontrol.
Den kommer i kølvandet af sidste års rebranding af “App + Web ejendomme”, og markerer det første store skridt i udvikling ud over grænserne for Universal Analytics som vi hidtil har kendt det.
AI og Machinelearning
Som sagt har analytics været drevet af machinelearning i noget tid. Men med de nye AI-drevne indsigter og forudsigelser, kan Analytics 4 altså automatisk advare virksomheder og selvstændige om data-trends – for eksempel hvis efterspørgslen på dit produkt stiger alle falder voldsomt over kort tid.

Et eksempel på ‘predictive metrics’ i Google Analytics 4. Billedet er fra Google.
Den nye teknologi kan også forudse forskellige resultater og KPI’er – for eksempel churn rates og potentiel omsætning din forretning kan hente fra bestemte kundesegmenter. De indsigter kan altså hjælpe dig med at tage ellers helt umulige beslutninger i fremtiden, så du kan fokusere på målgrupper og kanaler med høj værdi i stedet for at stole på mavefornemmelsen.
Genialt.
Cross-platform analyser
Som nævnt er det delvist en rebranding af de tidligere “App + Web ejendomme”. Rapporter i de nye ejendomme består altså konsekvent af dimensioner, som er integreret på tværs af Apps og Hjemmesider som aldrig før. Det kan give dig svar på spørgsmål som “Hvilken marketing kanal er ansvarlig for at skaffe flest nye brugere på tværs af mine kanaler?” eller “Hvor mange unikke brugere har jeg, uanset hvilken platform de bruger?”

Her kan du også gå endnu dybere for at forstå effektiviteten af dine marketingkampagner på tværs af forskellige platforme. For eksempel kan du se, hvor mange brugere der der startede i din app og sidenhen besøgte din website og foretog et køb.
Folk kan interagere meget forskelligt med dit brand alt efter om de er på App eller web. Her giver Google nu nogle fleksible værktøjer, der kan få din data til at give mening og give indsigter der er helt unikke for DIN virksomhed. Det nye Analytics modul gør at du kan undersøge din data på måder, som ikke er begrænset til pre-definerede rapporter.
Funnel-Analyser
En funktion, hvor du kan identificere de vigtigste skridt på vej til en konvertering. Du kan definere makro-konverteringer – når en bruger foretager et køb, eller mikro-konverteringer når de eksempelvis åbner en af dine emails eller besøger din hjemmeside for 3. gang.
Du kan se, hvordan dine brugere navigerer, hvor de kommer ind i din funnel og hvor de falder fra.
Path-analyser
er også et enormt vigtigt værktøj. Her kan du, inde i din funnel, få en forklaring på, hvorfor en bruger konverterede – eller ikke gjorde. Alle deres handlinger på vejen til konvertering er nydeligt visualiseret hér.
Når du har fået et overblik over alle dine nye indsigter, kan du bruge resultaterne til at oprette nye målgrupper – og på den måde levere endnu flere relevante marketing-oplevelser til dine kunder.
Dybere integration i Google Ads
Her kan annoncører opsætte og bevare deres besøgende på tværs af websites og apps. I praksis betyder det, at hvis en bruger eksempelvis kom på din remarketingliste fra sin computer, men sidenhen foretager et køb i din App, så kan remarketing-listen opdateres automatisk, så din kunde ikke bliver spammet med remarketing annoncer. Hamrende smart!

Engagerede visninger på Youtube sammenlignet med Cross-network, Search- og Display annoncer. Billedet er fra Google
Derudover kan Google Analytics 4 rapportere på handlinger fra dine Engagerede visninger – både in-app og på dit website.
Granulær datakontrol
Google Analytics 4 har også muligheder for at hjælpe annoncører med data regulativer, så du kan få styr på din GDPR-compliance.
Det betyder at de har et “Consent-mode”, som er designet til sider, som skal bruge slutforbrugernes samtykke til at indsamle data. Det giver mulighed for forskellige opt-ins til henholdsvis Analytics og Annoncer – så selvom du ikke får den ønskede data i forhold til remarketing, vil du stadig får dybere indsigt i deres gøren og laden. Tidligere har der (desværre) været en tendens til at forbrugerne ikke gav samtykke til Analytics som helhed, så værdien af data på den specifikke forbruger var markant mindre.
Derudover har Analytics 4 også nogle funktioner med henblik på sletning af data. Som nævnt gør det det altså langt lettere at slette den data der skal slettes, uden at slette for meget.
Som du måske ved, vil 3. parts-cookies blive udfaset over de næste år. Google selv forventer at manglen på dén data bliver en ny norm – en norm med mange huller i din data. De forudser selv, at vi vil besidde en masse data om, hvordan brugere agerer på din hjemmeside – men vil ikke kunne koble en bruger til den data.
I forlængelse af det, bliver Artificial intelligence et vigtigt værktøj til at udfylde de huller.
Okay. Det blev et lidt tungt indlæg. Lad mig prøve at snakke menneskesprog igen.
Alt det ovenstående – hvor meget du end forstod af det – bliver sindssygt vigtigt for dig. Det vil give et markant bedre indblik i dine brugeres ageren på tværs af enheder, og giver et suverænt input til dine kunders livscyklus og livstidsværdi. Og især sidstnævnte er helt og aldeles essentielt i rejsen mod skalering af din forretning.
Lad mig tage Google Ads brillerne på, og give dig et eksempel.
Forestil dig, at du sælger notesblokke på internettet. Det er dit eneste produkt. Det er ikke et særligt dyrt produkt, men dine klikpriser på Google Ads er stadig høje. Lad os sige at en notesblok koster 25 kroner, og din klikpris er 5 kroner. Selv hvis du havde en konverteringsrate på 50%, ville du så bruge 10 kroner på at sælge et produkt til 25. Hvis du så trækker dine udgifter i forbindelse med salget fra, altså dine variable omkostninger og momsen – så er der ikke noget der minder om profit tilbage på dit produkt.
Men hvad med næste gang? Det kan være, at din nye kunde trykker på en brand-annonce, eller går direkte ind på din hjemmeside. Så er din kundeanskaffelsespris nærmest ingenting – og dit produkt er pludselig profitabelt. Altså var den enkelte kunde ikke profitabel i første omgang, men blev det sidenhen. Og dét kan Google pludselig hjælpe dig med at forudse, så du kan allokere dit annoncebudget efter det.
Og hvordan opsætter du det så?
Google Analytics 4 er allerede nu blevet standard-løsningen, når du opretter en ny analytics-ejendom. Den gamle Universal Analytics er stadig tilgængelig, men Google anbefaler at opsætte begge ejendomstyper og lade dem køre parallelt. Jeg formoder at du allerede har en Analytics-konto – og ellers undrer det mig at du har læst helt hertil. Denne kan du lynhurtigt “kopiere” over i det nye Analytics – og samtidig bevare din oprindelige ejendom.
På forhånd vil jeg undskylde for at mit personlige Analytics er opsat på engelsk. Derfor kan mine oversættelser variere en smule fra det rigtige ordvalg – men burde være til at at finde.
Der er to Steps til opsætning af Analytics 4:
- Opret eller Forbind din konto til en ny Analytics 4 ejendom, og importer dine indstillinger fra Universal Analytics.
- Aktiver Data-indsamling. At kræver at din Universal Analytics er fuldt “tagget” med gtag.js (Det er den formentlig), og ellers skal det tagges manuelt. I så fald bør du spørge din udvikler om hjælp 🙂
Step 1: Opret eller forbind til en Analytics 4 konto
- Log ind på Analytics.
- Tryk på Administrator nederst i venstre hjørne.
- I “konto” (VIGTIGT!) bjælken skal du vælge hvilken konto ejendommen skal oprettes i. Hvis du kun har én konto er den allerede valgt, men hvis du har flere er det vigtigt at sikre, at du har valgt den rigtigt konto.
- I “ejendom” bjælken, skal du vælge den Universal Analytics ejendom du vil opgradere.
- Tryk “Opgrader til GA4”.
Her får du 2 muligheder:
- Jeg har brug for at oprette en ny Google Analytics 4-ejendom.
- Jeg vil gerne oprette forbindelse til en eksisterende Google Analytics 4-ejendom.
Step 2 (to-delt):
- Under den i Step 1 valgte “Opret en Google Analytics 4 ejendom”, skal du vælge “Aktivér dataindsamling med dine eksisterende Tags”.
- Tryk Opret Ejendom.
Her vil Analytics opsætte din nye ejendom, og vil kopiere alt den basale data såsom ejendoms-navnet, URL, tidszone og valuta fra din Universal Analytics konto. Derfra bliver du taget til “Setup assistant” i din nye ejendom, hvor du kan se mulighederne for at kopiere dine andre indstillinger.
Forbind til en eksisterende ejendom
Her er du selv ansvarlig for at “tagge” din side.
- Under den i Step 1 valgte “Forbind til en eksisterende ejendom” vælger du hvilken Analytics 4 ejendom du vil forbinde til”.
- Tryk “forbindelses egenskaber”.
Her trykker du på “Se din GA4 ejendom”, og bliver taget til “Setup assistant” som før. Her finder du dine muligheder for at implementere dine Tags og hvordan du kan kopiere dine indstillinger.