HVAD ER ET NYHEDSBREV?

Caroline Christensen
Concept & Content Specialist
Kategori
Hjem » HVAD ER ET NYHEDSBREV?
"Arh det er da ligetil...."
Måske sidder du nu og tænker:
“Arh, det er da ligetil – hvorfor dog skrive et blogindlæg om det?”
Og det forstår jeg også godt. Sandheden er dog, at rigtig mange har misforstået termen “Nyhedsbrev” og blot bruger det en sjælden gang imellem til at smide lidt tilbud og rabatter i læsernes indbakker. Den model ville jeg aldrig anbefale til nogen.
Heller ikke til min værste fjende.
Men hvad er et nyhedsbrev så?
Spørger man Wikipedia, lyder svaret:
“Et nyhedsbrev er en regelmæssigt distribueret publikation om et hovedemne, som har interesse for dets abonnenter.” (Kilde: Wikipedia)
Og denne gængse beskrivelse er faktisk slet ikke så meget ved siden af!
Det absolut allervigtigste i din nyhedsbrev-strategi er nemlig det med interessen. Du kommer simpelthen aldrig nogensinde til at opnå resultater med dine nyhedsbreve, hvis du ikke målretter dem efter den specifikke målgruppe.

Kommunikationens essentielle faktor
Da jeg i sin tid læste kommunikation på en højere uddannelse, lærte vi som det første, at enhver kommunikation har én essentiel faktor.
Modtageren!

Ingen kommunikation ender ud som succesfuld, hvis der ikke fra start er taget hensyn til modtageren. Du kan have nok så meget på hjertet, men hvis hende, som du fortæller det til, ikke forstår dine ord, din retorik eller dit budskab, så er kommunikationen (lidt groft udtrykt) fuldstændig ligegyldig! Og dette gælder i ALLE former for kommunikation.
Det samme gør sig gældende i forhold til nyhedsbrevene.
Tænk ikke på, hvad DU synes, mener og føler for. Vend i stedet tanken helt rundt og forestil dig, hvad din modtager gerne vil høre, læse, vide noget om.
Hvad kræver det så?
Det kræver først og fremmest en grundig analyse af din målgruppe. Ikke kun demografisk, men hvad er det for mennesker? Hvad kan de li’? Hvad tænder de på? Hvad kan få dem til at smide, hvad de har i hænderne, når du sender dem en spændende, nærværende og indholdsrig mail?
Når du først har en klar idé om det, så er du godt på vej i din E-mail-strategi.
Hvad er et godt nyhedsbrev?
Men tilbage til denne blogs oprindelige spørgsmål – “Hvad er et nyhedsbrev?”.
Jeg vil egentlig hellere stille spørgsmålet “Hvad er et godt nyhedsbrev?”
Et godt nyhedsbrev er en målrettet, relevant, aktuel og velskrevet mail, hvor du har gjort dig grundige overvejelser om din modtager og hendes behov, hverdag og interesser.
Lad dig nu ikke afskrække!
For det er jo her, hvor det bliver rigtig sjovt – her, hvor du for alvor kan vækste din forretning, når du kommer helt ind under huden på dine kunder og ikke bare sender dem et tilfældigt nyhedsbrev, men hvor du tværtimod forkæler deres indbakke med nærvær, værdi, aktualitet og følelser.
Et godt nyhedsbrev giver dig ikke kun de salgsmæssige resultater. Det skaber en troværdighed kommunikation til dine læsere og opbygger relationen imellem jer. En relation som på lang sigt kan veksles til en ubrydelig livstidsværdi og branding.