fbpx

OPTIMER GOOGLE SHOPPING

Portræt-Rasmus_01

Rasmus Klargaard

Head of SEM

Kategori

Google Ads

Hvorfor er shopping vigtigt?

Det gode ved Google Shopping er de meget visuelle og informative annoncer, som bliver vist direkte i søgeresultaterne. Det gør det dermed nemt og overskueligt for den potentielle køber, at vælge det rigtige produkt til den bedste pris.

Er du webshop-ejer eller lignende, vil vi altid anbefale at køre Shopping-kampagner, da vi på langt størstedelen af vores kunder har gode erfaringer med at bruge det.

Grundlæggende optimering

Google Product Feed

Grundlæggende skal du sørge for at dit Google Product Feed står knivskarpt. I vores forrige artikel om Google Shopping beskrev Frederik, hvordan du får styr på dit Google Merchant Center, som er nødvendigt for at kunne anvende Google Shopping kampagner i Google AdWords, og han skrev således også om Product Feed.

Det er meget vigtigt, at du udfylder dit produktdata ark (product feed) korrekt, da Google matcher dine produkter med søgninger ud fra den data som står i dette.

Sørg også for at dine produktbilleder er i høj kvalitet, og viser produktet i dets rigtige farve og størrelse.

Med Googles Product Feed kan du desuden A/B teste beskrivelser, titler og billeder for at se hvad der performer bedst for dig. Som udgangspunkt anbefaler Google følgende struktur for produkt titler:

Inkludér de vigtigste egenskaber i titlen og brug resten i beskrivelsen. Selvom beskrivelsen ofte ikke vises, bliver den indekseret hos Google, så de kan matche de mest relevante produkter med folks søgninger.

Læs mere om Google’s produktdata specifikationer her.

Endvidere skal du sørge for at alle – eller størstedelen – af dine produkter er aktive. Nogle gange kan du ikke forhindre, at nogle produkter bliver afvist. Det er også okay. Men du bør altid sørge for, at have så mange aktive produkter som muligt.

Dette tjekker du i Google Merchant Center på startsiden:

Skab struktur i din kampagne

Næste punkt handler om at skabe struktur. Google anbefaler selv, at man opdeler sine shopping-kampagner i fx brands, vare-id, prisgrupper. Dette afhænger både af dit Product Feed setup, men også din forretning generelt. Tænk over hvad der giver bedst mening for dig.

Dette kan både gøres på produktgruppeniveau, men du kan også vælge at dele dem ud på flere kampagner. Vi anbefaler – uanset setup – at du altid deler produktgruppen op i vare-id, da det giver den bedste kontrol.

Dette giver dig mulighed for at justere dine bud på de enkelte produkter. Dermed budjusterer du ud fra et givent mål, hvilket jeg vender tilbage til senere i indlægget.

Valg af periode

Som det sidste skal du sørge for, at din kampagne har nok data til, at du kan træffe de rigtige beslutninger. Hvis du ikke har nok data, skal du muligvis vælge nogle længere perioder.

Optimering

Når du er nået igennem ovenstående, er du så klar til at justere dine klikpriser på Shopping.

Brug din tid fornuftigt

Et godt grundlæggende tip, som også finder anvendelse i mange andre dele af livet, er at fokusere din tid, hvor den gør mest nytte. Spørg dig selv: “Er der et produkt, som man skal bruge størstedelen af budgettet på?”. Fokuser din optimering her. Bliver langt størstedelen af dit budget brugt på mobiltrafik? Fokuser din optimering her.

Det gør selvfølgelig ikke noget, at du bruger mange penge på produkter, som skaber god omsætning og giver et godt afkast.

Derfor er det også vigtigt, at du har et målbart og realistisk mål, som du kan optimere din kampagne hen imod. Målet kunne fx være et ROI (return on investment) mål, hvilket er det nøgletal, vi altid anbefaler webshops at optimere ud fra. Når du skal sætte et ROI mål, skal du huske at tænke på dine produkters dækningsgrader.

Hvis produktet derimod koster dig mange penge, uden at skabe omsætning, er det vigtigt at du sætter maks CPC buddet lavere, således at produktet kan nå målet, eller i hvert fald ikke bruger alt dit budget.

Det kan hjælpe at betragte kampagnen som en portefølje af produkter, hvor de produkter, der skaber mest omsætning, opvejer omkostningerne ved de dårlige produkter. Så længe den samlede kampagne lever op til målet, er vi glade.

Du kan også ekskludere dårligt performende produkter, men du skal være opmærksom på ikke altid bare at ekskludere produkter, der ligger under dit ROI-mål. Du kan risikere at ekskludere en masse konkurrenceprægede produkter, som i det store billede er med til at skaffe dig indirekte omsætning. De vil ofte ramme kunder tidligere i kundetragten.

Forskellige måder du kan budjustere på

Remarketing

Du kan også anvende remarketinglister på Google Shopping. Det anbefaler vi meget, at man gør.

Dette kræver, du har opsat et remarketingtag på din hjemmeside, og har lavet nogle remarketinglister. Disse lister kunne eksempelvis være: “besøgende seneste 7 dage”, “forladt kurv seneste 30 dage” og lignende.

Det giver dig mulighed for at byde højere eller lavere for dine klik alt efter, hvilken interaktion dine besøgende har haft med din webshop.

Afsluttende

For at opsummere er det vigtigt, at få det grundlæggende på plads først. Dvs. at dit Google Product Feed skal stå knivskarpt med billeder, titler og beskrivelser.

Når det basale er i orden, kan du begynde at justere dine maks CPC bud, eller bud på enheder, schedule og lokationer. Husk at du også kan anvende remarketing på Google Shopping.

Jeg håber, du har fået noget ud af det her indlæg, og er klar til at implementere nogle af de gode råd på din Shopping kampagne.

PS:

Vil du høre mere om, hvordan du får det meste ud af din shopping kampagne, eller AdWords generelt, så er du meget velkommen til at kontakte os!

Læs flere indlæg her under