Sådan får du lavere klikpriser i din Facebook-annoncering ved at bruge kreative virkemidler!
Kasper Sponholtz
Head of Social Media
Kategori
SoMe
Hjem » Lavere klikpriser i din Facebook-annoncering
Slås DU med høje klikpriser og annoncer, der IKKE performer som ønsket? Så er du bestemt ikke alene!
I følge Adstage’s analyser, skyldes det, at priserne på Facebook-annoncering generelt bliver dyrere … Og det er et problem mange virksomheder står overfor. Måske gør du også?
Derfor er det virkelig vigtigt, at du laver content, der fanger dine nuværende kunders, men i den grad også potentielle kunders, opmærksomhed.
… men, er der stadig håb forude?
Ja, heldigvis! Du kan stadig opnå rigtig gode resultater med din Facebook-annoncering i 2020.
Det, som jeg vil tage DIG igennem og lære dig om nu, er:
hvordan du kan få det mest optimale ud af din annoncering, ved brug af statisk billedmateriale.
Dermed ikke sagt, at du ikke kan opnå gode resultater ved hjælp af dynamisk indhold. MEN, da det ofte er mere ressourcekrævende at producere videomateriale, afstår vi fra dette.
Før vi går i gang …
Så skal vi lige have dig ind i det rette mindset.
Forestil dig det her: At annoncere på Facebook, er ligesom at performe på en scene.
Så for at give dit publikum den allerbedste oplevelse, kan du vælge at følge 3 tips, som jeg har til dig:
- Vær autentisk over for dit publikum
- Grib dit publikums opmærksomhed
- Inddrag dit publikum
Tip nr. 1: Vær autentisk over for dit publikum
Det at være autentisk er vigtigere end nogensinde før, idet dine potentielle kunder bombarderes med kommercielle annoncer konstant. Derfor SKAL du skille dig ud fra mængden.
Og hvordan gør du det nemmest? Den nemmeste måde er egentlig bare at vise din virksomhed fra sit sande jeg, fordi alle virksomheder er unikke på deres egen måde. Som en bonus, skaber det både troværdighed og gennemsigtighed.
I det nedenstående eksempel, har et af disse billeder en CPC, der er 4x bedre end det andet?
Det betyder altså, at når det ene billede kun skaber 10 klik ind til hjemmesiden, så skaber det andet hele 40 klik!
Det er en markant værdiforskel. Og kan du gætte, hvilket billede der performer bedst?
Billede nr. 2!
Det er nemlig sådan, at autentiske billeder har det med at klare sig bedst. Og selvom autentiske billeder typisk er langt mere tidskrævende, end blot at tage et gratis billede på nettet, så kan det altså virkelig betale sig! Dette er et mønster vi ser igen og igen.
Dette hænger godt sammen med den store tilstrømning, der sker, af brugere fra Facebook til Instagram. Her forventer brugerne autentiske opslag, frem for kommercielle input.
Tip nr. 2: Fang dit publikums opmærksomhed
Det er meget essentielt for din annonces performance, at den griber din målgruppes opmærksomhed, fordi ellers swiper de blot forbi. Og lige præcis derfor, er det vigtigt, at du gør brug af de rigtige virkemidler.
Giv lige dig selv et øjeblik til at tænke over, hvad du synes fungerer godt ved de nedenstående annoncer …
Så kan du se, at der er blevet brugt:
- Læring: 892,93 kr.
- Læring begrænset: 23,09 kr.
- Samlet beløb: 3300 kr.
Det betyder altså, at annoncekontoen har brugt i alt 28% af budgettet i læringsfasen!
Sæt dig i kundens sted!
Ønsker du fx selv, at dit Facebook feed føles som en reklameavis? Eller vil du inspireres af flotte billeder og gode historier? Som de fleste andre, vil du nok helst inspireres. DERFOR skal du lade de kreative virkemidler ved dine billeder, sælge dit produkt.
Her er et par eksempler på, hvad du kan gøre:
- Close-up billeder
Min erfaring fortæller mig, at close-up billeder af fx et ansigt, får folk til at stoppe op og se nærmere på indholdet. - Produktet i brug
Ved at tage produktet i brug, hjælper du med at visualisere produktets egenskaber, og dermed hjælper du også til at skabe et behov hos forbrugeren. - Billeder, der viser følelser
Følelser er med til at inspirere din målgruppe, og det er ofte der, hvor du vil blive husket – hvis du har givet dem en speciel følelse. Dit indhold vil af den grund også virke meget mere interessant for din målgruppe. - Kontraster
Idet Facebook feed’et er hvidt, så ser vi ofte, at farverige billeder med kontraster giver bedre resultater, end billeder uden kontraster. Læg mærke til, at ovenstående billede gør brug af alle disse virkemidler. Men for at give dig et indblik i, hvilken forskel virkemidlerne har, så har jeg sammenlignet billedet fra før med et produktbillede:
Når vi sammenligner med et simpelt produktbillede, er forskellen meget tydelig. Her vil din opmærksomhed højst sandsynligt blive drevet mod billedet til højre. Så for at få succes med din online markedsføring, bliver du nødt til at være kreativ med dit indhold, for at slå den stigende konkurrence.
Tip nr. 3: Inddrag dit publikum
De bedste forestillinger inddrager ALTID publikummet, og derfor skal du gøre det samme. At inddrage dine potentielle kunder, er et rigtigt stærkt virkemiddel til at øge din CTR. Det skyldes, at du leverer indhold, der skaber værdi, samtidig med at du inspirerer din målgruppe.
Tag et kig på de to nedenstående eksempler, hvor det kræver, at dine potentielle kunder “swiper” for at få en forståelse af hele billedet:
Når man har sagt A, siger man typisk også B. Så når en potentiel kunde “swiper” for at se hele billedet, giver de dig et “mikro-commitment”, som øger chancen for en konvertering.
Collection Ads:
Collection ads er en blanding af et annoncebillede, og et produktkatalog. Det er derfor en rigtig god måde at inddrage din målgruppe på, da dine valgte produkter listes inde i selve annoncen. På den måde kan du gøre shopping-oplevelsen nemmere for den potentielle kunde, hvilket jo alt andet lige kun er positivt!
Du skal dog være opmærksom på, at dette format kun fungerer på telefonen og det kræver et produktkatalog. Her er to eksempler på Collection Ads, som vi har lavet for en af vores kunder:
Udover at målgruppen bliver inddraget, fylder Collection Ads meget mere på Facebook’s feedet. Og dét … Det øger chancen for klik, som kan lede til konverteringer på sigt.
Herunder har jeg lavet endnu en sammenligning:
Som jeg nævnte lige før, så fylder annoncen til højre meget mere, plus den viser dig nogle af de mange produkter, som virksomheden tilbyder.
Liste af produkter:
Når du trykker på annoncen, så åbnes et produktkatalog. Det kan være en rigtig god hjælp for potentielle kunder, så de nemt kan finde frem til et specifikt produkt i stedet for, at de skal browse rundt på dit website først.
Derudover er der en CTA i bunden, så du kan linke dem videre ind på landingssiden. På den måde, er der lige pludselig mange måder at generere klik på, hvilket sandsynligvis er derfor disse generelt performer godt.
Helt generelt oplever vores kunder bedre resultater, efter brugen af Collection Ads. Så gør du ikke allerede brug af Collection Ads, så kan jeg varmt anbefale det!
Men, husk nu lige på ...
… at når du er ude at performe med dine Facebook annoncer, så gør endelig brug af de 3 vigtige elementer, som jeg netop har gennemgået.
- Vær autentisk
- Grib dit publikums opmærksomhed
- Inddrag publikum i din performance.
Det skal dog understreges, at jeg har testet med mange forskellige billeder og kombinationer af kreative virkemidler for at finde de mest optimale resultater. Der er derfor ikke et definitivt svar på, at alle virkemidlerne vil fungere for lige præcis din virksomhed eller dine produkter …
… men virkemidlerne kan potentielt hjælpe dig med at optimere din annoncering markant, og dermed øge din ROAS på sigt. Tænk på, hvad det ville betyde for dig, hvis dine annoncer fik 4x bedre resultater, som i eksempel 1?
Helt generelt oplever vores kunder bedre resultater, efter brugen af Collection Ads. Så gør du ikke allerede brug af Collection Ads, så kan jeg varmt anbefale det!