Hvad er H-tags?
H-tags bruges til at opbygge struktur på landingssiden – præcis som du kan gøre det i et word-dokument. Korrekt brug af H-tags hjælper søgemaskiner og besøgende med at forstå dit indhold, hvilket kan have indflydelse på din rangering i sidste ende. Hvad er H-tags? Bliv klogere i indlægget her!
Hej! Hos Adtimize udgiver vi løbende artikler, som kan gøre dig klogere på de forskellige aspekter af digital markedsføring. Har du brug for yderligere hjælp? Så kontakt os.
Hjem » Hvad er H-tags? Få den rette sidestruktur!
H-tags: Hvad er det, og hvordan virker de?
Når du skriver indhold på din hjemmeside, er det vigtigt, at de forskellige overskrifter er sat korrekt op. Det handler ikke kun om, at det skal se grafisk pænt ud, for de forskellige overskrifter har ligeledes betydning for søgemaskinernes aflæsning af siden, og potentielt også for den endelige rangering af dit indhold i søgeresultaterne.
Hvorfor er H-tags relevante?
Når du laver overskrifter på din hjemmeside, så kan og bør de sættes struktureret op – præcis som hvis du skrev en opgave eller en bog. Netop struktureringen og navngivningen af de forskellige overskrifter, hjælper søgemaskiner som Google med at forstå og læse dit indhold.
Ikke nok med det så hjælper det de besøgende med at navigere rundt, hvorfor overskrifterne absolut er væsentlige for din onpage optimering og den overordnede søgemaskineoptimering (SEO).
Overskrifterne på din side kan laves med såkaldte H-tags, hvilket giver dig muligheden for at skabe et hierarki i dit indhold. Disse tags kaldes ligeledes for headings, header-tags, overskrifter, men er i sidste ende det samme.
Den primære overskrift markeres derfor som H1, hvorefter der kan laves flere underoverskrifter markeret som H2’ere. Under de enkelte H2’ere, altså underoverskrifterne, kan der yderligere laves H3’ere, som en slags under-underoverskrift.
Gennemgang af H-tags
Som tidligere beskrevet bør H-tagging benyttes til opbygning af sidens hierarki til gavn for både søgemaskiner og besøgende. I forlængelse af tidligere beskrivelse får du herunder en udvidet gennemgang af de enkelte H-tags.
H1 – indholdets hovedoverskrift
Hver enkelt side (URL) på din hjemmeside, bør have en unik H1-overskrift. Denne hovedoverskrift kan du se ligesom titlen på en bog. Den skal altså beskrive det overordnede emne som siden belyser, hvorfor det er relevant at implementere relevante søgeord som en del af denne overskrift.
Det er vigtigt at have en H1’er på alle sider ift. søgemaskineoptimeringen, da det hjælper søgemaskinerne med at forstå sidens indhold. Omvendt er det vigtigt ikke at have mere end én H1-overskrift, da det kan have negativ effekt. H1’eren bør ydermere være unik, så to sider ikke ligner hinanden.
Oftest vil en side være bygget op med en H1’er, efterfulgt af en kort introduktion på cirka 150-200 ord, der beskriver indholdet på netop denne side. Efterfølgende vil sidens overskrifter være tagget op som H2’ere gennem resten af indlægget. Er der behov for underpunkter under H2’erne, så markeres disse overskrifter som H3’ere. H-tags skaber altså et hierarki.
H2 – indholdets underoverskrifter
H2-tagget er de underoverskrifter, der primært bruges ned gennem et stykke af indhold. Hvor der kun bør være en H1’er, så både kan og bør der være flere H2’ere, da disse underoverskrifter hjælper med at strukturere dit indhold over for både besøgende og søgemaskiner.
Du kan passende forsøge at implementere de søgeord, du ønsker at rangere på, i dine underoverskrifter. I dette blogindlæg arbejder vi eksempelvis mod rangering på H-tags, hvorfor det er en del af vores H2’ere. Eksempelvis “Gennemgang af H-tags”.
Det er dog vigtigt ikke at overfylde hverken tekst eller overskrifter med dine søgeord, da det kan anses for værende spam af søgemaskiner.
H3 – under-underoverskrifter der skaber struktur
Hvor både H1’eren og H2’erne kan have væsentlig indflydelse på din rangering og SEO, så er H3 næppe lige så relevant. Som en under-underoverskrift kan H3’eren passende bruges til at skabe yderligere struktur, men vil næppe have den store indflydelse på din rangering.
I dette indlæg har vi som før nævnt brugt “Gennemgang af H-tags” som en H2-overskrift, hvorefter vi bruger H3-overskrifter til gennemgang af de enkelte H-tags som “H1 – indholdets hovedoverskrift”, “H2 – indholdets underoverskrifter” osv.
H4, H5 & H6 – sjældent relevante
Du kan udbygge dit hierarki på siden yderligere med H4’ere, H5’ere og H6’ere. De fremgår af de fleste hjemmesiders backendsystemer, men er sjældent relevante at tage i brug. Ved opbygningen af indhold er det relevant at tænke brugeroplevelsen ind, og her vil H1, H2 og H3 ofte være rigeligt, til at skabe struktureret indhold. Det samme gælder efter vores overbevisning for søgemaskinen og kampen om rangering på de gode placeringer.
Arbejde med SEO og korrekt opsatte overskrifter
Hos Adtimize arbejder vi med digital markedsføring. Vi har specialister på en række kanaler; herunder SEO, hvor vi dagligt udfører søgemaskineoptimering af vores kunders hjemmesider.
Som SEO Bureau i København er arbejdet med netop H-tags et værktøj både kan optimere eksisterende indhold, men ligeledes bruges ved udarbejdelse af nyt indhold.
Arbejdet med H-tags bør næppe stå alene, hvorfor vi foretager vores SEO-optimering med udgangspunkt i grundige analyser. Dette sker ved indgangen til ethvert potentielt samarbejde.
Vil du vide mere om hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os på info@adtimize.dk eller få en gratis analyse af din hjemmeside.