fbpx

(Instagram nyhed) Er Reels det nye TikTok? - Sådan skal din virksomhed bruge det!

Portræt-Kasper_01

Kasper Sponholtz

Head of Social Media

Kategori

SoMe

Når du har læst dette blogindlæg er du helt KLAR og good to go til at lave din virksomheds første Reels.

Jeg har lavet en guide til dig om, hvordan du kommer med på den seneste (muligvis vigtigste) nyhed lige nu på Instagram.

Så det er kun DIN fantasi, der sætter grænser.

Kom i gang med Reels nu og undgå at blive overrumplet eller overhalet af dine konkurrenter.

Hvad er Reels, og hvorfor er det vigtigt?

Instagram har annonceret noget helt nyt, der bliver endnu vildere end TikTok- Reels hedder det. Du tænker måske, men hvad er TikTok? TikTok blev udgivet i 2016 og er det hurtigst voksende sociale medie i verden med over 800 millioner aktive brugere. Reels er en ny måde, hvor du kan optage små korte videoer på 15 sekunder. Du kan klippe i dem som du vil, tilføje effekter og andre kreative værktøjer.

Når har du har oprettet dine Reels, kan du tilføje bestemte sange, hashtags og effekter, og derefter kan du dele dem offentligt i Instagram Explore- også kaldet Udforsk eller på din Instagram Story.

Reels har sin egen “kategori” på Instagram.

Det kan du se lige her.

Det fungerer ligesom TikTok, hvilket gør det let for dig som forbruger at optage dine Reels.

Instagram har over 1 milliard aktive brugere, så det er et kæmpe medie, og derfor bør du være på det!

500 millioner personer bruger Instagram Stories, og du ved, hvor hurtigt Instagram Stories tog fart.

Algoritmen for Reels er endnu ikke helt bestemt, så bliver det højst sandsynligt påvirket af, hvem du allerede følger, hvilket indhold du interagerer med, og hvor du befinder dig.

Herunder kan du se, hvordan Reels ser ud i et feed på Instagram:

Hvorfor skal du bruge Reels?

Som virksomhed er dette værktøj meget værdigfuldt at kende til. Det giver en større mulighed for at blive opdaget både på “udforsk”, men også ved at benytte sig af de ovennævnte muligheder som bestemte sange, hashtags og effekter. Du kan nå folk, der endnu ikke følger dig, men du kan samtidig også engagere med dine nuværende følgere.

Hvis du eksempelvis bruger én bestemt sang i din Reels, så kan dit publikum opdage dig ved, at de måske har klikket ind på en bestemt sang via en anden Reels, og derved opdager din Reels. Det kan hjælpe dig med at få nye forbrugere på tværs af landegrænser.

Reels giver dig som virksomhed en god mulighed for at vise en mere personlig og en anden side af dit brand. Det kan bruges til at skabe autenticitet, fremvise nye produkter og dele lærerigt indhold. Eksempelvis: How to make a mojito.

Derudover er målgruppen på Instagram modsat TikTok ældre, og de kender Instagram i forvejen, det er ikke én ny platform, som de først skal lære at kende.

Ingen kender fremtiden, men udsigterne for Reels fremtid ser fænomenale ud.

Hvordan kan Du bruge det i din marketing?

✅ Du vil have mulighed for at lave endnu mere fedt, sjovt og inspirerende content.

✅ Du vil kunne danne dit helt eget community, og blive del af ét.

✅ Du vil kunne se, hvordan din målgruppe interagerer, og hvilken adfærd de har.

Men hvordan fungerer Reels?

Helt lavpraktisk skal du starte med at have en Instagram profil, hvis du gerne vil ud til så mange som muligt, så er det vigtigt, at din profil er en offentlig profil. Hvis den ikke er offentlig, så er det ikke muligt, at folk kan bruge din originale audio fra dine Reels, og folk der ikke følger dig kan se dine Reels, hvis dem der følger dig deler dem.

Find Reels nede i bunden – samme sted, hvor du vil lave en story.

Du har følgende værktøjer til at lave Reels:

Audio – Her kan du vælge én sang fra Instagram’s musikbibliotek. Du kan også “lave din egen lyd.” Hvis du vælger dette og deler din Reels med din egen lyd, så er det muligt, at folk kan lave Reels med din lyd. Dette kunne være en genial måde at skabe noget nyt, der KUN bliver dit.

AR Effekter – Vælg mellem forskellige effekter der allerede er oprettet.

Timer and Countdown – Her har du mulighed for at sætte én timer, så du kan kan optage uden at bruge hænder → YAAAY større mulighed for at lave endnu mere seje og kreative Reels.

Speed – Du kan vælge at speede din video op eller gøre den langsommere.

Align – Smartere bliver dette ikke – med dette værktøj har du mulighed for at tage genstande eller lignende fra tidligere klip, så du får den mest præcise overgang fra det ene klip til det andet.

Reels giver dig uanede muligheder, hvor du kan vælge enten at optage det hele i ét klik eller ét af gangen, og derefter sætte dem sammen, ellers så kan du uploade fra dit fotobibliotek.

Når din Reels er færdig, så er det muligt at filføje GIF´s, emojis og klistermærker. Det er også muligt at skrive eller tegne noget, hvis det er det du ønsker.

Nu kan du dele den på Reels eller stories. Hvis du deler den via Reels, så bliver dit materiale gemt, hvis du derimod deler på på stories, så er den der kun i 24 timer, som en normal story.

Nu kan du lave din første Reels

Et godt fif er at benytte hashtags, sange og effekter for at gøre muligheden for opdagelsen endnu større. Vi kender endnu ikke Reels’ algoritme på nuværende tidspunkt, og derfor vil dette være en god idé at gøre brug af mine fif.

Annoncering på Reels

Sammenlignet med, hvordan det på nuværende tidspunkt er muligt at annoncere på Instagram Stories, så forudsiger man også at det vil være en mulighed på Reels. Dette kan derfor være en kæmpe fordel for jeres virksomhed, da det vil være endnu et medie, hvor man lære om ens målgruppe og deres interesser at kende. Der er på nuværende tidspunkt ingen direkte dataanalyse/dataindsamling, men mon ikke dette også bliver én del af Reels.

Du kan se, hvor mange der har set din video, hvor mange likes og kommentarer den har fået. Derudover kan du, hvis din instagram profil er en virksomhedsprofil, se de samme data, som du har kunnet indtil nu.

Skynd dig i gang med at lave din første Reels og dermed undgår du at blive overrumplet eller overhalet af dine konkurrenter. Kontakt os, så kan vi hjælpe dig med vejledning og gode råd til din markedsføring på Reels.

Læs flere indlæg her under