fbpx

Hvad er en søgemaskine?

Hvad er en søgemaskine og hvordan fungerer de egentligt? I dette indlæg gør vi dig klogere på hvad en søgemaskine er, hvordan de funger samt hvordan DIN hjemmeside kan komme til tops.

Hej! Hos Adtimize udgiver vi løbende artikler, som kan gøre dig klogere på de forskellige aspekter af digital markedsføring. Har du brug for yderligere hjælp? Så kontakt os.

Hvad er en søgemaskine?

En søgemaskine er helt enkelt et program, der hjælper den enkelte bruger med at finde information på internettet. Der findes mange forskellige søgemaskiner, men Google er den absolut mest benyttede i skrivende stund. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad en søgemaskine er, hvordan den fungerer samt hvilke forskellige søgemaskiner, der eksisterer netop nu.

Via avancerede algoritmer og servere i hele verden, er en søgemaskine designet til hurtigt at give brugeren svar på de spørgsmål, som han eller hun sidder inde med. Det er altså et stykke software, som benyttes til simpelt at sortere i alt, hvad der er lagt ud på internettet, via en simpelt opbygget side – som eksempelvis Google. Disse algoritmer bliver konstant opdateret, så brugerne præsenteres for det mest relevante indhold.

Når vi hos Adtimize arbejder med søgemaskineoptimering (forkortet SEO), så er det altså ved målet om at optimere hjemmesider mod søgemaskinernes algoritmer, så virksomheder kan rangere i toppen af søgeresultaterne på specifikke søgninger. Vi arbejder på tværs af kanaler, men har blandt andet et stærkt team som etableret SEO bureau i København.

Hvordan virker søgemaskiner?

Når en hjemmeside bliver gennemgået af en søgemaskine, som Google, kaldes denne process for crawling. Er sidens indhold godt nok, bliver den efterfølgende tilføjet til søgemaskinernes indeks. Selve indekset er en oversigt over alle de sider, som søgemaskinen mener skaber værdi, og derfor bør præsenteres for de søgende. 

Når du sidder ved din computer og laver en søgning, så er det altså en søgning i den enkelte søgemaskines indeks. De resultater du præsenteres for, når du trykker på enter, er de sider, som søgemaskinen har crawlet og indekseret – og de bliver præsenteret i den rækkefølge, som algoritmen vurderer, skaber mest værdi for dig som bruger.

På millisekunder er det altså muligt for søgemaskiner at lede blandt milliarder af sider, og sortere i disse, så du får præsenteret de søgeresultater, som er mest relevante for dig. 

Som brugere er vi mest tilbøjelige til at trykke på det øverste søgeresultat, hvorfor der kan være stor værdi i at opnå gode organiske placeringer i Google. Jo bedre placeringer du har på søgninger med høj volumen, jo mere organisk trafik kan du få til din side. Netop dette arbejde kaldes for søgemaskineoptimering. Altså en optimering af din hjemmeside mod søgemaskinerne, så denne bedst muligt opfylder de kriterier, som har effekt på rangeringen.

Helt simpelt kan søgemaskinens funktioner opdeles i tre steps:

  1. Crawling: Søgemaskinen crawler internettet for at samle information om forskellige sider til sit eget indeks. Søgemaskinen samler altså en stor bunke af sider med diverse indhold. Søgemaskinerne finder nye sider via links fra eksisterende, men også et sitemap indsendt til Google kan hjælpe med hurtigere indeksering og rangering af sider.

     

  2. Indeksering: Søgemaskinen sorterer og organiserer den data, som er fundet på internettet. Brugbart indhold indekseres i søgemaskinen, hvilket betyder at det nu kan søges frem. Særligt nye sider kan opleve problemer med indeksering, da indholdet er for “tyndt” og dårligt, set fra søgemaskinens perspektiv. Her kan vi hjælpe – kontakt os gerne.

     

  3. Rangering: Når du laver en søgning i en given søgemaskine, søger du faktisk i indekset. Du søger altså i de sider, som søgemaskinen finder relevante på baggrund af deres algoritme. Når du laver en søgning, præsenteres du for de bedste sider i indekset, i en rangeret rækkefølge, baseret på den givne søgemaskines opbygning og algoritme.

Hvilke søgemaskiner findes der?

Som nævnt tidligere er Google i skrivende stund den mest benyttede søgemaskine. Før Google blev den mest brugte, har blandt andet Alta Vista og Yahoo! været populære løsninger. Lokalt i Danmark har også Jubii blandt andet været brugt flittigt. Du får her en gennemgang af de mest populære.

Google Search – Googles søgemaskine

Google blev skabt i 1998, og gik kortvarigt under navnet BackRub. Navnet blev dog hurtigt skiftet til Google, som vi kender det i dag. Udover at være verdens mest benyttede søgemaskine, så ejer Google også andre kanaler som eksempelvis videoplatformen YouTube, Google Earth som præsenterer luft- og satelitfotos, webbrowseren Google Chrome, oversættelsesværktøjet Google Translate samt e-mail programmet Gmail, med flere til følge. 

Grunden til Googles enorme succes har for start været deres avancerede søgealgoritme, der helt fra begyndelsen har været længder foran konkurrenternes. Google giver ligeledes virksomheder mulighed for at annoncere til deres målgruppe via Google Ads. Netop denne tjeneste kan vi ligeledes være behjælpelige med, som Google Ads Bureau.

BING – Microsofts modsvar til Google

Som største konkurrent til Google er Bing den anden mest benyttede søgemaskine på verdensplan. En af de primære årsager til at Bing har mulighed for at konkurrere bare en smule med Google er, at Bing er tilføjet som standardsøgemaskine i mange af Microsofts produkter. 

Bing er ejet af Microsoft, og er bygget på den platform, som mange tidligere har kendt som MSN. Tjenesten Bing har rødder tilbage til 2009, og har størstedelen af sin succes i USA.  Hos Adtimize arbejder vi ligeledes med rangering og annoncering via BING.

Yahoo – En af verdens første søgemaskiner

Blandt verdens første populære søgemaskiner finder vi Yahoo! Siden fungerede tidligere som et katalog over sider, der kunne navigeres til – lidt som et traditionelt linkkatalog. Men i takt med internettets udbredelse, blev Yahoo! kort efter de første søgemaskiner JumpStation og WebCrawler også lavet om til en regulær søgemaskine.

Yahoo! blev etableret i år 1996, men har siden dot-com krakket i 00’erne tabt en væsentlig del af deres markedsandele. Tidligere har Microsoft været ude og byde på Yahoo!, men det blev på daværende tidspunkt afvist. Efterfølgende er det lykkedes Verizon Communications at købe store andele af Yahoo! i 2017.

Baidu – 90% af Kinas websøgninger

Kina er et enormt folkefærd i rivende udvikling. Baidu er som søgemaskine den Kinesiske modsætning til Google. Selvom søgemaskinen ej er særlig kendt i Vesten, så foretages næsten 90% af websøgningerne i Kina fra Baidu. Fortsat flere får i Kina adgang til internettet, hvilket ligeledes betyder at Baidu er en af de kraftigst voksende søgemaskiner lige nu.

Yandex – Rusland og østeuropas go-to søgemaskine

Yandex er udviklet af et russisk firma med selvsamme navn. Søgemaskinen bruges særligt i Rusland og en række østeuropæiske lande som eksempelvis Hviderusland, Ukraine og Kazakhstan. Yandex er større end Google i netop Rusland.

Jubii – Danmarks første søgemaskine

Jubii blev skabt som værende den første danske søgemaskine tilbage i år 1995. Jubii voksede de næste år til at være en af største og mest benyttede søgemaskiner i Danmark. Med tiden er Jubii dog blevet slået med længder af de store konkurrenter, hvorfor Jubii som søgemaskine har minimal betydning, selv på det danske marked i dag.

DuckDuckGo – Den anonyme søgemaskine

DuckDuckGo er en af markedets nyeste søgemaskiner, som i de seneste år har oplevet øget opmærksomhed, grundet deres særlige fokus på anonymitet. DuckDuckGo har som en del af deres strategi stort fokus på ikke at videresælge information om brugerne til tredjepart.  

Kom til tops i søgeresultaterne

Hos Adtimize har vi et team af SEO-specialister, der dagligt hjælper virksomheder på tværs af norden med søgemaskineoptimering. 

Vores arbejde omhandler optimering af virksomhedernes hjemmesider med det formål at få disse til at rangere på specifikke søgninger. Arbejdet laves med udgangspunkt i dybdegående analyser af websiden. 

Skal din virksomhed være mere synlig i Google? Lad os tage en uforpligtende snak om jeres potentiale omkring arbejdet med SEO. Kontakt os i dag på tlf: 70 84 89 71 eller seo@adtimize.dk.

Søgemaskiner

Læs flere indlæg her under