fbpx

Organisk trafik

Hvad er organisk trafik? Og hvad er egentlig forskellen på organisk og betalt trafik? I dette indlæg ser vi nærmere på begreberne, så du kan blive klogere på forskellen, samt hvordan du får flere besøgende på din hjemmeside generelt.

Hej! Hos Adtimize udgiver vi løbende artikler, som kan gøre dig klogere på de forskellige aspekter af digital markedsføring. Har du brug for yderligere hjælp? Så kontakt os.

Hvad er organisk trafik?

Den organiske trafik er helt enkelt den trafik, som naturligt bevæger sig ind på din hjemmeside. Organisk trafik, eller organiske besøgende, dækker altså over den mængde af brugere, som finder din hjemmeside via en søgning på søgemaskiner som Google.

For at tilsikre en stigende mængde af organisk trafik, er det vigtigt at arbejde med optimering af hjemmesiden. Det er vigtigt, at din side rangerer højt, da størstedelen af de søgende på eksempelvis Google, som udgangspunkt vil vælge de hjemmesider som rangerer højest.

Få flere organiske besøgende på din hjemmeside

Der er flere måder, hvorpå der kan arbejdes med øgning af den organiske trafik. Optimering af din hjemmeside vil sikre, at din side oftere vil dukke op ved forskellige søgninger på Google. Ikke desto mindre vil optimering potentielt også medføre, at du vil rangere bedre på selvsamme søgninger. 

Sidstnævnte sker dog kun hvis din side er bedre optimeret – og dit indhold er bedre end dine konkurrenters. 

Husk på at søgemaskinen er bygget til at præsentere de søgende for resultater, som besvarer deres søgeforespørgsler bedst muligt. 

I forhold til konkret optimering så handler det i første omgang om at se på hjemmesiden i sin helhed. Er hjemmesiden opbygget optimalt? Er det nemt at navigere rundt på siden, med interne links? Er indholdet godt sorteret og til at finde? Har du lavet sider, der besvarer konkrete spørgsmål, baseret på udvalgte søgeord og søgehensigter, som du ønsker at rangere på? Netop søgeordene kan have stor relevans, da der er stor forskel på, hvad vi egentlig søger på.

Ved at optimere de enkelte landingssider mod et konkret søgeord, potentielt med flere sekundære og relaterede søgeord, så kan vi målrette vores sider direkte mod de søgninger, der rent faktisk laves i søgemaskinen. Ved løbende at optimere og udbygge sidens indhold, i samspil med et velfungerende teknisk SEO fundament, kan vi øge mængden af organisk trafik. 

Der er i størstedelen af de cases, vi arbejder med, mange optimeringsmuligheder. Hvordan vi arbejder med dette professionelt, kan du læse mere om i næste afsnit.

Sådan arbejder vi med vækst af den organiske trafik

Når vi arbejder med vækst af den organiske trafik, gør vi det på baggrund af en analytisk tilgang. Hver gang et nyt samarbejde etableres, gøres dette med udgangspunkt i analyser af nuværende tilstand på den enkelte hjemmeside.

I forlængelse fastsættes en strategi for de kommende måneders arbejde. Vi ser nærmere på hjemmesidens tekniske opsætning, sidens linkprofil samt muligheder for linkbuilding og arbejder endvidere med søgeordsanalyser og muligheder for konverteringsoptimering – afhængigt af den individuelle aftale.

Med udgangspunkt i vores analyser laver vi en plan, der kortlægger arbejdet over den kommende periode. Arbejdet varierer baseret på den enkelte sag, men vil i mange tilfælde blandt andet omfatte optimering af sidens tekniske opsætning, hastighed, tekst og grafisk indhold samt linkprofil og meget andet.

Vi rapporterer løbende og har naturligvis en tæt dialog efter indgåelsen af et samarbejde. Ønsker I selv at bidrage med eksempelvis tekstforfatning, så er dette ligeledes en mulighed, og det vil oftest være ensbetydende med hurtigere organiske resultater.

Opbygning af den organiske trafik tager tid, men bør anses som en investering. Når du skaber godt indhold på din side, så vil dette løbende tilføre trafik til siden, hvilket på lang sigt kan udbygges og forbedres. 

Fra start vil det tage tid, potentielt måneder, hvorfor det skal ses som en langsigtet og længerevarende proces. 

Efterfølgende kan din organiske trafik dog være en guldgruppe. Netop opbygningen af denne trafik kan vi hjælpe med, som SEO bureau i København

Fordele og ulemper ved organisk trafik

Når arbejdet med eksempelvis indhold er udført, så er organisk trafik i teorien gratis. Når først det er skabt, så koster trafikken i modsætning til betalt annoncering ikke penge. I perioder med økonomisk usikkerhed er du derfor mere stabil, end hvis størstedelen af din trafik er afhængig af performance på forskellige betalte kanaler. Endvidere kan siderne optimeres yderligere med onpage optimering.

Omvendt kan den betalte annoncering bruges til at øge mængden af trafik yderligere og hurtigt, ligesom tidligere trafik kan rammes flere gange med remarketing kampagner. I størstedelen af cases vil en kombination af flere annonceringsformer være optimalt.

Betalt trafik – øg mængden af trafik hurtigt

Betalt trafik er den direkte modsætning til organisk trafik. Hvor arbejdet med organisk trafik og SEO tager tid, så er betalt trafik noget, som kan tilføres siden fra dag et mod løbende betaling for den enkelte besøgende. Betalt trafik er altså trafik du betaler for at få. Det kan eksempelvis være via Google Ads annoncering

De betalte annoncer kaldes ligeledes for PPC annoncer. PPC står for Pay-Per-Click, og det betyder, at der betales, når en bruger via en søgning vælger at klikke på jeres annonce. I søgeresultater vil annoncerne som udgangspunkt være placeret over de organiske resultater, hvilket betyder at de søgende først præsenteres for disse. 

Udover placeringen i SERPen (søgeresultatet når du eksempelvis søger på sko), så kan der også annonceres via bannere. Det er de reklamer som du finder rundt om på hjemmesider. Denne type af betalt annoncering kaldes for Google displayannoncering.

Fordele og ulemper ved betalt trafik

Der er både fordele og ulemper ved den betalte annoncering. En af de største fordele er naturligvis, at betalt annoncering skaber langt hurtigere resultater end SEO. Frem for at vente på at den organiske trafik opbygges via SEO, så vil betalt trafik give synlighed og besøgende med det samme. Mod betaling kan du altså få gode placeringer i søgeresultaterne.

Omvendt findes ulempen i ordet betaling. Det er nødvendigt at overvåge, hvor meget der betales for den enkelte besøgende, hvilket kan være en omfattende opgave. Hos Aditmize hjælper vi virksomheder med netop denne del, så I får det optimale ud af jeres annoncebudget. 

Vil du have mere trafik til din hjemmeside?

Hos Adtimize arbejder vi med digital markedsføring. Vi har skarpe specialister ansat på tværs af kanaler, hvorfor vi giver vores samarbejdspartnere mulighed for at samle deres markedsføring et sted.

En stærk sammensætning af forskellige kanaler som eksempelvis Google Ads, SEO og e-mail marketing, giver i sidste ende muligheden for at etablere en stærk salgsmaskine med synergi til gavn for både os og for den enkelte virksomhed.

Betalt annoncering er ikke bedre end SEO. Omvendt er SEO ikke den eneste løsning. De forskellige kanaler skal ses som værktøjer, der ofte komplementerer hinanden, og i fællesskab skaber de bedste resultater. 

Er du både synlig i de organiske søgeresultater, men også via annoncer, så øges chancen for besøgende og konverteringer til din side. Det kan være effektivt alene, men kan ligeledes forstærkes yderligere via e-mail marketing eller Google Ads remarketing

Er du interesseret i en uforpligtende snak omkring jeres muligheder? I så fald tager vi gerne et kig på den konkrete case. Du kan enten indhente en gratis analyse eller kontakte os på 70 84 89 72, ligesom du kan sende en mail på info@adtimize.dk.  

Læs flere indlæg her under