fbpx

Intern linkbuilding

Interne links og den interne linkbuilding er en af flere faktorer, som har indvirkning på din rangering i søgeresultaterne. Sagt med andre ord: Du kan forbedre din rangering ved at få styr på dine links internt på hjemmesiden. Netop interne links bliver du klogere på i dette indlæg!

Hej! Hos Adtimize udgiver vi løbende artikler, som kan gøre dig klogere på de forskellige aspekter af digital markedsføring. Har du brug for yderligere hjælp? Så kontakt os.

Hvad er interne links?

Leder du efter det helt korte svar, så får du det her: Et internt link er et link, som linker de besøgende videre internt på en hjemmeside. Det kan eksempelvis være fra forsiden til en af ydelsessiderne, til et enkelt produkt, en kategoriside eller til kurven.

Når vi taler om links generelt, så findes der både interne og eksterne links. Fælles for alle links er, at brugeren, ved at klikke, føres videre til en ny side. Føres den besøgende videre til en ny side på samme overordnede hjemmeside, så er linket internt. Føres man via klikket videre til en helt anden hjemmeside, så er der tale om et eksternt link. Læs mere om links her.

Når vi taler om linkbuilding generelt, så er både interne og eksterne links vigtige. De interne links hjælper brugeren med at navigere rundt i indhold – præcis ligesom vi kan gøre her ved at linke til en overordnet artikel kaldet hvad er inkbuilding.

Omvendt kan du henvise brugere til andre hjemmesider via eksterne links. Det kan både være udgående links til eksempelvis partnere, eller indgående links fra andres hjemmesider, hvilket ligeledes kan have en positiv effekt på din rangering i søgemaskinerne.

Hvorfor er intern linkbuilding vigtigt?

Når søgemaskiner som Google rangerer sider i søgeresultaterne, så gør de det på baggrund af over 200 forskellige parametre i deres algoritme. Overordnet bliver den besøgendes samlede oplevelse og gode besvarelser af søgninger vigtigere og vigtigere, hvilket du bør have med i dine overvejelser.

Under den samlede oplevelse findes blandt andet navigationen. For at de besøgende får en god oplevelse på din side, er det væsentligt, at de kan finde rundt.

 Ved at have en god menu og navigationsstruktur, kan du sikre dig, at besøgende nemt kan finde dine vigtigste sider.  

Netop menuen er en vigtig del af din interne linkbuilding, men også på på de enkelte sider kan der placeres yderligere interne links i selve teksten. Det bør gøres de steder, hvor brugeren kan linkes videre til et andet relevant indlæg, et produkt eller noget helt tredje. 

Interne links kan også forekomme på andre måder. Det kan eksempelvis være via knapper eller billeder der linker videre, når brugeren klikker. 

Alt med måde – også intern linkbuilding!

Der er ingen tvivl om, at intern linkbuilding er vigtigt. I arbejdet med SEO er det et værktøj, som kan hjælpe med at rangere dine sider højt i søgemaskiner som Google. Helt naturligt vil de vigtigste sider have mange interne links (hvis gjort rigtigt), hvilket sender et signal til Google om, at de enkelte sider er vigtige. 

Det betyder dog ikke, at du bare kan plastre din hjemmeside til med interne links, der peger i alle retninger. Hvis du fylder alle dine sider med en stor mængde interne links, risikerer du hurtigt at skade mere, end du gavner. Som udgangspunkt bør tommelfingerreglen være, at lave et internt link, hvis der opstår en naturlig mulighed for at sende brugeren videre til andet relevant / relateret indhold. 

5 tips til optimering af din interne linkstruktur

Vi har allerede været inde over optimering af den interne linkstruktur ved blandt andet at have en god menustruktur. 

Det gælder både menuen i toppen af din side, men også i bunden af din hjemmeside (footeren), samt på enkelte kategorisider med videre. 

1. Udnyt sidens eksisterende indhold

Intern linkbuilding er vigtigt i kampen om placeringerne. Er emnet helt nyt for dig, så har du potentielt meget guld på din hjemmeside allerede. Før du begynder at bygge nye artikler med links, så sørg for at gennemgå det eksisterende grundigt. 

I din menustruktur, men også på forskellige sider og blogindlæg, kan der være rig mulighed for at implementere interne links.

Har du sider uden særlig meget tekst, kan du ligeledes overveje at implementere mere tekst her for også at skabe muligheden for netop intern linkbuilding og bedre rangering i søgemaskinerne.

Har du en dårlig hjemmeside? I så fald har vi en webafdeling med mange års erfaring, som sidder klar til at hjælpe. Kontakt os i dag, så tager vi en snak om muligheder, udfordringer og løsninger.

2. Implementer et sitemap

Søgemaskiner som Google bruger de interne links til at navigere rundt på din side. For at siderne kan blive indekseret, er det derfor en god idé at have en stærk intern linking. Når vi optimerer vores side, er det altså primært for de besøgende, men det har også en vigtig funktion som en del af hjemmesidens fundament. 

Sider, der ikke har links, som peger ind til sig via enten menuen, tekstlinks på sider eller på anden vis, kaldes for orphan pages. Netop orphan pages er næppe gode for din rangering i søgemaskinen, men disse sider kan undgås via grundig intern linkbuilding. Når vi indgår samarbejder med partnere, kan vores analyseprogrammer ligeledes finde disse sider, så vi kan løse udfordringen. 

For at sikre indeksering af nye sider og undgå orphan pages, kan det være en god idé at implementere et sitemap. Det er ganske enkelt en side, som indeholder interne links til alle hjemmesidens andre sider. Formålet her er primært at tilsikre søgemaskinens mulighed for, at finde alle sider. Det er særligt effektivt på store hjemmesider. Der kan dog argumenteres for at et sitemap ikke bør være nødvendigt, hvis der arbejdes optimalt med interne links. 

3. Vælg specifikke ankertekster

Når du linker rundt på din side, kan du vælge en specifik ankertekst. Selve ankerteksten er den tekst, som du klikker på, hvorefter du navigerer til en anden side. Helt overordnet bør du bruge det søgeord, du gerne vil rangere på som ankertekst, når brugeren klikker sig videre. 

Netop ankerteksten viser den besøgende (og Google), hvad siden, der linkes til, handler om. Netop derfor øges relevansen også for det enkelte søgeord.

4. Vær strategisk i din interne linkbuilding

Overvejende bør de interne links laves naturligt. Du bør altså indsætte et link, når det giver mening for læseren. Med det sagt så bør du tænke en smule strategisk her. Hvis du har en eller flere sider, som står for den primære konvertering, så skal disse naturligvis fremhæves. 

Overvej eksempelvis at linke fra blogindlæg til produkter eller enkelte kategorier, eller fra forsiden til de bedst sælgende produkter og ydelser. Her hos Adtimize tilbyder vi eksempelvis en gratis analyse af din hjemmeside, hvis du vil blive klogere på relevante optimeringsmuligheder. 

5. Udbyg dine vigtigste sider med relevant indhold

Har du styr på den interne linkbuilding på din side, så vil denne være forbundet af et stærkt “net” af interne links. Altså vil brugere kunne navigere på kryds og tværs af relevant indhold, hvoraf en del af dine interne links er strategisk opsat, så disse peger mod dine konverterende sider eller produkter. I sidste ende ønsker vi, at vores besøgende skal blive til en konvertering, ved eksempelvis at gennemføre et køb, eller ved indhentning af et tilbud.

Når først der er styr på de eksisterende siders linkstruktur, så bør du overveje udvidelse af dine vigtigste sider med relevant indhold. Har du en stor side om et givent emne eller produkt, så kan det være en idé, at skrive en eller flere omkringliggende artikler, der linker op til din “moneypage”.

På den måde viser du overfor søgemaskinerne, at du har meget viden om et givent emne, hvilket kan hjælpe dig i kampen om de gode placeringer. Endnu vigtigere så har du muligheden for at give dine besøgende yderligere viden.

Hjælp til intern linkbuilding

Adtimize er et SEO bureau i København. Vores team af SEO-specialister har gennem årene hjulpet hundredevis af kunder, med optimering af deres hjemmesider. Vi udfører vores arbejde på forskellige kanaler, med udgangspunkt i databaserede analyser, så vi ved, at vores arbejde er effektivt. 

Vil du vide mere om potentialet for jeres virksomhed, så kan vi kontaktes på info@adtimize.dk samt telefon 70 84 89 73. Alternativt kan du få en analyse af din hjemmeside – GRATIS.

Læs flere indlæg her under