fbpx

Hvad koster Google Ads?

Hvad koster det at annoncere på Google? Firkantet sagt koster Google Ads det, du betaler, når en bruger klikker på din annonce. Dette kaldes cost per click (CPC) eller klikpris, men der er naturligvis flere underliggende elementer i opbygning og betaling. 

Hej! Hos Adtimize udgiver vi løbende artikler, som kan gøre dig klogere på de forskellige aspekter af digital markedsføring. Har du brug for yderligere hjælp? Så kontakt os

Når de fleste ønsker at starte med Google Ads – tidligere kendt som Google AdWords – opstår spørgsmålet: Hvor meget koster Google Ads? Og hvilket budget skal jeg afsætte til Google Ads i min virksomhed? Der er desværre ikke et enkelt svar på det, da det afhænger af konkurrencen i branchen, annonceauktionen, annoncekvalitet og indholdet på din landingsside med videre.

I blogindlægget vil vi forklare hvilke faktorer, der påvirker prisen for annoncering på Google, så du kan få en idé om, hvordan du kan arbejde med Google Ads – samt hvad Google Ads koster.

Sådan fungerer Googles annonceauktion

I begyndelsen af Google Ads – tilbage da det hed Google Adwords – ville den udbyder, som bød højest “vinde” auktionen og dermed få den øverste placering i søgeresultatet. Google er dog en virksomhed, som hele tiden forandrer sig, og derfor er der sket meget siden da.

Auktionen begynder, når brugeren foretager en søgning – og din annonce vil komme med i auktionen, hvis du har budt på søgeordet. Auktionens formål er at bestemme de enkelte annoncepositioner. positionen, eller din Ad Rank, er baseret ud fra to hovedfaktorer: Maksimum bud og quality score (kvalitetsresultatet).

Hvad koster Google Ads

Hvad er et kvalitetsresultat

Kort fortalt er et kvalitetsresultat et pointsystem, som bestemmer klikprisen. Resultatet bestemmes ud fra tre faktorer:

Google Ads kvalitetsresultat
  1. Annoncerelevans: Har du skrevet en god annonce, og er den relevant i henhold til det, der er blevet søgt på.

  2. Forventet klikrate (forventet Click Through Rate): En forventet andel af dem, der bliver eksponeret for annoncen, som ender med at klikke på den. Den tager i høj grad sit afsæt fra historisk data, og er årsagen til at helt nye Google Ads kontoer ofte har høje klikpriser.

  3. Landingssideoplevelsen: Leder du brugeren ind til relevant indhold, eller ‘bouncer’ dine besøgende, fordi siden har en høj bounce rate?

 

Disse faktorer bliver vurderet og regnet sammen til kvalitetsresultatet på en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst), som kan ganges med dit maksimale bud for at fastslå din Ad Rank. Og dét er jo netop interessant. I virkeligheden kan du jo godt komme ud for, at det koster 10 kroner at ligge øverst – men kun 2 kroner at ligge næstøverst.

Der er ingen tvivl om, at din CTR (klikrate) er væsentligt højere, hvis du ligger nummer 1, præcis ligesom med organisk trafik, men du betaler pludselig også 5 gange så meget for de besøgende – så det kan sagtens være, at det er mere profitabelt at give 1. pladsen til dine konkurrenter.

Hvilket budget skal jeg afsætte til Google Ads?

Endnu en gang må jeg ty til “det er der ikke ét svar på” – det afhænger nemlig af en masse parametre. Hvad er dine overordnede forretningsmål? Skal dine besøgende blive profitable første gang, de trykker på en annonce, eller kan du gøre dem profitable på den længere bane – altså med en høj kundelivstidsværdi?

Hvis du eksempelvis sælger ansigtscremer, er det jo let at forestille sig, at kundeanskaffelsesprisen vil være ganske høj. De fleste holder sig nok til dét mærke, de kender, og som de ved fungerer – men hvis du nu får lokket dem til rent faktisk at prøve dit produkt, så er det jo pludselig dit produkt, som sidder i den varme stol.

Pointen er, at det er ekstremt individuelt, hvor stort budgettet skal være. Hvor aggressivt vil du ud på markedet? Vil du gå forsigtigt til værks, og kun ramme hyper-relevante søgninger fra folk, som aktivt leder efter dit produkt, eller kan du gå bredt til værks med generiske søgninger?

Hvis den søgende søger på “Nike Infinity Run 2 flyknit i sort”, er pågældende alt andet lige væsentligt tættere på at foretage et køb, end hvis der blot blev søgt på “løbesko”.

Så længe din annoncering er profitabel (enten her og nu eller på livstidsværdien), vil jeg jo argumentere for, at budgettet skal øges, uanset om du bruger 2.000 kr. eller 2.000.000 kr. om måneden.

Hvad koster Google Ads så?

Når vi arbejder med Google Ads med vores kunder, så gør vi det på baggrund af opsatte aftaler omkring timer til optimering, budget og forventede resultater. Vi aftaler derfor månedlige budgetter og kan løbende op- eller nedgradere, afhængigt af resultaterne. Vil du vide om hvad Google Ads koster, hvilke resultater du kan forvente og hvordan vi arbejder, så kontakt os i dag på info@Adtimize.dk eller telefon 70 84 89 73.

Læs flere indlæg her under